Azərbaycan dili Bahasa Indonesia Bosanski Català Čeština Dansk Deutsch Eesti English Español Français Galego Hrvatski Italiano Latviešu Lietuvių Magyar Malti Mакедонски Nederlands Norsk Polski Português Português BR Românã Slovenčina Srpski Suomi Svenska Tiếng Việt Türkçe Ελληνικά Български Русский Українська Հայերեն ქართული ენა 中文
Subpage under development, new version coming soon!

Subject: Fremtiden for sokker manager?

2009-04-24 08:04:59
Hvordan tror i fremtiden ser ud for dette ellers gode spil?
Man ser at der indimellem kommer pænt mange nye spillere til,men mange af dem drukner i starten.
Jeg ved godt at der er en tråd hvor mange er kommet med ideer om hvad man kan gøre, så det vil jeg ikke skrive meget andet end at der er en masse som gør et stort stykke arbejde, for at de nye skal syntes at dette spil er både sjovt og spændene. Jeg har snakket med nogle som spiller andre fodbold manager spil, de fleste siger at det med man kan se kampene live er fedt, de syntes også at vores forum er godt, de syntes at der er mange som gør meget for at hjælpe de yngre spillere. Men dem jeg har snakket med vælger alligevel at bruge mest tid på, det manager spil de klare sig bedst i, og de siger at det er fordi de mener det er for svært at kommer med i toppen af dette spil. Og derfor mister de nye og de yngste tit lysten ret hurtigt. Jeg skriver ikke dette fordi jeg selv har nogle ideer om hvad man skal gøre, for jeg er ikke selv særlig god til at lave taktik eller bare det med at vinde kampe. Men uden at komme ind på hvad man mener der skal gøres, så vil jeg bare høre om hvordan fremtiden vil blive her i spillet.
MVH Burger
2009-04-24 09:50:02
Man kunne starte med at lave mellemrum i sine tekster så det er mere overskueligt for nybegyndere muhahaaha
2009-04-24 10:55:18
Jeg tror desværre, det langsomt sygner hen eller i bedste fald bevarer status quo, selvom det er det bedste managerspil, jeg har prøvet (Hattrick, Freekick, Pmanager).

Du nævner selv ét af problemerne: Muligheden for avancement. Sokker er indrettet sådan, at tidsfaktoren er ret afgørende. Det er svært at indhente dem, der er startet for fire år siden, eller bare for to år siden.

Hattrick har jo lønloftet*, som er ganske effektivt, og som sikrer en udskiftning i bedste række. Som Hattrick-udviklerne selv har formuleret det: Det skal være svært at nå toppen, men endnu sværere at blive der.

Man er ikke sikker på at forblive tophold i Sokker, især ikke hvis de investeringer, man laver, er kortsigtede - nogle af os køber jo ældre spillere, *hosthost*. Men det kræver i det mindste ikke en gigantisk opsparing at tære på eller trading i stor stil at holde en mestertrup kørende. Trading er i øvrigt ikke rigtig et tema i Sokker, så der er ikke nogen "smutvej" til toppen for de ambitiøse.

Så muligheden for avancement er den langsigtede hurdle. Den kortsigtede er naturligvis, at det kan virke svært at starte op med.

Taktikdelen er fuldstændig anderledes end noget, jeg har set andre steder, og det kan få folk til at stejle. Ligesom det i det hele taget kan være svært at forholde sig til mange ekstra faktorer og vigtige skills, hvis man har spillet eksempelvis Hattrick. Der er i hvert fald en helt abnorm mængde af dem, der starter, som dropper hurtigt ud igen.

Det skyldes nok også, at markedet for managerspil bare er helt mættet. Der er sindssygt mange konkurrenter derude, og Hattrick har langt hen ad vejen støvsuget markedet** - i hvert fald for folk i min generation eller ældre. Alle, der kunne tænkes at ville synes, et online-managerspil i realtime er sjovt, har prøvet Hattrick. Og er enten kørt sur i det og managerspil generelt, eller holder fast i det som det eneste, de har tid til.

Jeg har virkelig forsøgt at pushe Sokker helt vildt over for alle, jeg kender, som har spillet eller spiller Hattrick - og det er det meste af min faste omgangskreds - og ingen er bidt på. I hvert fald ikke længere end til "jeg prøver lige at oprette et hold, men dropper ud med det samme". Sokker har jo den ekstra bagdel, at hvis man lige logger ind for første gang og surfer hurtigt rundt, så ligner det Hattrick på overfladen. Og det har man jo prøvet.

Service for eventuelle udenforstående:

*) Lønloftet i Hattrick er ikke defineret. Men da de faste indtægter for et hold ligger sådan nogenlunde stabilt, mens lønudgifterne stiger eksponentielt med spillernes niveau, er det helt umuligt at holde et hold gående, som er "for godt". En spiller med en guddommelig (niveau 20) skill er eksempelvis mere end dobbelt så dyr i løn som en spiller med titanisk (niveau 15) skill, som sådan lige er på smertegrænsen for det bæredygtige. Guddommelige spillere er faktisk meget billigere i indkøb end titaniske, netop fordi de lynhurtigt suger kassen tom på lønfronten. Men hvis man vil op at vinde Superligaen, kan det ikke gøres med titaniske spillere, så det kræver, at man har opbygget sig en solid bankbog og satser kortsigtet - eller supplerer de faste indtægter med hurtige kontanter i form af trading.

**) Hattrick er managerspill-et. Det var det første og i starten nærmest det eneste, og det har uden tvivl inspireret alle efterfølgerne. Som eksempel kan det nævnes, at det danske community på et tidspunkt vist nok var oppe at vende omkring de 40.000 aktive brugere - altså mange gange større end det danske Sokker-community. Hele Hattrick har været over 1 million brugere. Jeg kan dog ikke huske, om det stadig er sådan.
(edited)
2009-04-24 11:30:53
Ja det er rigtigt, og man kan jo også bare lade være med at skrive noget.
2009-04-24 11:34:23
Nu ikke sur BB ;-) er blevet lidt syg af at begge mine forældre er skolelærere
2009-04-24 11:43:53
Min far havde et malerfirma, min mor gik hjemme. jeg har ikke taget skade tror jeg nok.-D
2009-04-24 11:46:17
Udover eksperimenteringen med maling :P?
2009-04-24 11:46:24
Udover eksperimenteringen med maling :P?
2009-04-24 11:46:42
Nå tilbage til topic nu har jeg fået mit ud
2009-04-24 14:08:58
Jeg spiller Hattrick og Pmanager og Simsoc, synes Sokker er langt det bedste, Forummern'e i Pmanager, Hattrick og SimSoc er dårlige fordi, at de er ude i højre side der synes ejg sokker er fantastisk:-)
det er mange områder hvor Sokker virkelig er Fantastiske, Taktik, Juniorskole, Løn, Landshold, Spiller'ne(Både i Sokker og dem der spiller sokker) osv...
2009-04-25 00:48:19
Det er mit indtryk, at man i Sokker forsøger at nogenlunde udjævne kvalitetsforskellene ved hjælp af juniorskolen. Men det bider sig i halen, fordi at jo lavere en division man er i (og dermed på bedre vis skulle have mulighed for at trække flere guldtræk end i de øverste divisioner), jo mindre en økonomi har man, og derfor har man ikke mulighed for at hente fx 4*udødelige trænere til sine talenter.

På den måde får man ikke ordentligt udnyttet de gode træk man har, som så ryger videre til mere købestærke klubber. Problemet ved det er så, at de købekraftige klubber udover de store talenter, også har de trænere, der skal til for at udnytte et talent ordentligt. Og man kan ikke bare tillade sig at rykke ned, da éns økonomi er så påvirket af klubbens resultater, og det skaber træghed i toppen.

Jeg har set nogen udenlandske klubber sælge 17-årige midtbanespillere for op mod 100 mio. kr. Dette er så bare klubber, der i forvejen har opbygget en solid økonomi, som forstår at promovere eventuelle salgsobjekter, og på den måde virkelig få noget ud af sit ungdomsarbejde. Eksemplet med Josef Melchiorsen, der repræsenterede en profil på over 80 mio. kr. på kort tids træning eksemplificerer vel denne tendens meget godt?

Jeg har taget et kursskifte. Nu skal der satses på en 5-års plan, der gerne skulle sende mit hold op i nærheden af Superligaklasse. Problemet er selvfølgelig, at jeg udmærket ved, at der hold i den bedste række, der har endnu bedre trænere, end jeg selv har (jeg er på ingen måde utilfreds med min trænerstab, tværtom!), og det gør det altså utrolig svært. Men nu må vi se, hvordan det spænder af. Jeg frygter lidt, at boblen på et tidspunkt brister, og pusten går helt af transfermarkedet, som man også har set det i HT.
2009-04-25 07:49:04
Jeg synes du beskriver meget godt hvad det er. Men pt. træner jeg 6 angribere. Når jeg er færdig med dem regner jeg med at jeg tjener mange penge. Så det gælder vel bare om at have tålmodighed og lave et langsigtet træningsprogram.

Men jeg synes godt det kan være svært at ligge i 2.div. når man ikke har midler til at lave de forstærkninger der skal til.
2009-04-25 10:23:50
Jeg tror, du tager fejl mht "udjævning" via fodboldskolen. Det ville overraske mig meget, hvis der var indlagt en bagdel for os i toppen. Men på den anden side ville det kunne give lidt ro i sjælen for os, der som hovedregel føler sig snydt om torsdagen. :)

Er det noget, du har noget data eller udtalelser på?

Nåmen det var egentlig "boblen", jeg ville snakke om. For jeg tror, du har ret - delvist.

Sokker er sådan nogenlunde i nulvækst, selvom der faktisk er kommet nye brugere til på det sidste - bare ikke i Danmark. Det vil sige, at efterspørgslen er sådan nogenlunde konstant.

Men udbuddet stiger hele tiden. Der er en markant overproduktion af spillere i Sokker, fordi vi alle sammen træner løs på spillere, som der egentlig ikke er købere til, og samtidig pumper vi masser af talenter ud hver uge, som der egentlig heller ikke er aftagere til.

Og vi ved jo, at udbud og efterspørgsel er de styrende faktorer i prissættelsen.

MEN... Samtidig stiger pengemængden i spillet hele tiden. Stort set alle klubber kører jo med overskud, når de faste udgifter og indtægter lægges sammen. Jeg har for eksempel et overskud på to-ugers-regnskabet på 2-2½ million kroner - som dog nok er i den høje ende. Der bliver altså konstant flere penge at rutte med i spillet.

Og prisdannelsen er ikke kun styret af udbud og efterspørgsel, men også af pengemængden. Flere penge i folks hænder = højere priser, fordi vi har råd.

Derfor vil vi ikke se et prisbombe som i Hattrick, hvor klubberne kører på smertegrænsen på grund af lønloftet, og mange kører over. I Hattrick var problemet, at den samlede pengemængde i spillet faldt, samtidig med at antallet af nye brugere stagnerede. Det vil sige, at udbuddet steg voldsomt, samtidig med at folk blev fattigere, og det var det, der fik priserne til at ryge gennem gulvet. Hattrick løste "finanskrisen" ved både at tilføre holdene flere penge i faste indtægter og ved at skride effektivt ind over for udbuddet ved at gøre det sværere at træne spillere.

Mit bud er at vi herinde går imod en "marginaliserende" prisudvikling, og jeg synes allerede, vi længe har set den tendens. Dårlige- og mellemvare-spillere bliver mindre og mindre værd, mens de bedste af de bedste bliver sindssygt dyre - fordi deres udbud trods alt ikke er stort, og vi har skillinger at smide efter dem.

Det er blandt andet derfor, at nogle unge talenter kan gå for rigtig mange millioner kroner, mens nogen, der rationelt set kun er marginalt dårligere, kan gå for tre. Og det er derfor, nogle af vores landsholdskoryfæer kan gå for pebernødder, mens creme de la creme-spillere koster over 100 af de rigtig lange.
(edited)
2009-04-25 10:41:44
Du lyder lidt som min international økonomi lærer, men må sige du er spot on, kunne ikke have sagt det bedre selv !
2009-04-25 10:48:23
Jeg lyder klog, fordi jeg er klog. :)
2009-04-25 10:49:38
På dette emne kan jeg ikke andet en at nikke OK dog med en stor uvilje ;)