Azərbaycan dili Bahasa Indonesia Bosanski Català Čeština Dansk Deutsch Eesti English Español Français Galego Hrvatski Italiano Latviešu Lietuvių Magyar Malti Mакедонски Nederlands Norsk Polski Português Português BR Românã Slovenčina Srpski Suomi Svenska Tiếng Việt Türkçe Ελληνικά Български Русский Українська Հայերեն ქართული ენა 中文
Subpage under development, new version coming soon!

Subject: [DK] Danmark - Norge

2008-06-27 23:21:22
Nå. Det kan være, jeg kan få tid til at logge kort ind på et tidspunkt i morgen omkring middag. Men ellers ser det ud til, at I må nøjes med den info, der allerede har været her i tråden. :)
2008-06-27 23:30:11
Jeg kan godt klaske et oplæg på før kampstart :)
2008-06-27 23:37:20
Jeg vidste, det ville virke at spille kællingefornærmet. :)

Edit: Jeg undskyld sprogbrugen overfor eventuelle kællinger.
(edited)
2008-06-28 11:58:16
Så er det nu, vi skal vise højlandsprimaterne (jeg har hørt, at ordet fjeldaber skulle være politisk ukorrekt), hvem der er konge af Norden. Vi spiller altså mod Norge. Mod oliemilliarderne. Mod Drillo. Mod alverdens Quislinger. Mod jætterne. Ja, mod lillebror...

Norge har trods alt et stærkt hold, som jeg har været inde på tidligere i denne tråd. Og de kommer med de bedste for at holde kadencen i deres VM-kvalifikation, så vi får nok ikke noget foræret. Tilmed har norskens landstræner Furulund solid erfaring med deres ypperste.

Hvad gør man så som sejrsivrig dansker? Man spiller på vores egne styrker. Ikke noget fedtspil. Ikke nogen kontrasatsninger med mandsopdækning. Ingen forventninger om sprudlende midtbanespil fra vores egen side.

I stedet en fremskudt dobbeltlinie af forsvarere til at bryde det norske spil og en enkelt spilfordeler samt en offensivt mindet winger til at skabe vores eget. Det er en ny version af den for nogen måske velkendte Tordenskjold-taktik (klik, og lær...) - ganske passende i dagens anledning, må man sige. Det er den, vi har folkene til. Og det er en opskrift, der har sikret os mange gode resultater før mod stærke hold.

Til landstrænerens udelte fornøjelse er Grevling Stovers form i bedring. Det samme er Heine PM`s (!!!) - vores på papiret bedste allround-midtbanegeneral, der i fem stive sæsoner har befundet sig i alle formhullers grimme moder. Han får derfor fuld spilletid igen i dag på bekostning af Benny A, som må se til fra tribunen.

Der er debut til Laurits Faaborg fra Madridista CF. Tag godt imod ham og fortsæt endelig klapsalven, til han bliver hevet ud næsten med det samme fra sin plads som venstre back. Han skal bare lige ind at kippe med flaget og have ført en pind til statistikken.

Ellers er der ikke så meget at tilføje. Dagens kamp gælder kun ranglistepoints og æren. Men når det drejer sig om Norge, er det immervæk også noget. Så jeg håber, I gider se kampen. Jeg spår et tæt opgør. :)

Disse 11 skal forsvare fædrelandets ære i dag:

1 Torben Stover GK
2 Jonas Vinding Jensen DEF
3 Gert Christiansen DEF
4 Jens Christiansen DEF
5 Laurits Faaborg DEF
6 Lenny Pehrsen MID
7 Visti Fritzner ATT
8 Heine Pedersen Madsen MID
9 Simon Alomar DEF
10 Lorents Callesen MID
11 Markild Dragon ATT

12 Tais Østergaard Nielsen GK
13 Orla Skriver DEF
14 Ingolf Bruhn MID
15 Calle Berglund ATT
16 Joakim Mogensen DEF


Jokke Mogge - aka Joakim - tager over for dagens debutant lige efter kickoff. Og ellers kommer Ingolf ind på fløjen i anden halvleg, mens Calle får lov at lukke for Visti, hvis den tredje udskiftning ikke er ødslet væk på en skade inden da.

God kamp!

Vil I venligst putte en stor spoiler-alert i starten af jeres indlæg. I hvert fald i de første indlæg, efter kampen er spillet. Tak. :)
2008-06-28 12:35:52
4-0 over Norge. Vi starter med at lave en udskiftning i det 2 minut, så vi kunne få madridista CF's spiller med i kampen. Vi pressede på og fik nogen muligheder for skud, især for Dragon.

I starten gik det meget med at de spillede op til deres angriber, som blev tacklet med det samme, og så sendte vi bolden til Callesen, som begyndte en pres. Enten blev han tacklet eller også lagde han bolden til fritzner eller Dragon, der nogen gange fik skudt på mål. nordmændende fandt hurtigt ud af at de ikke helt virkede, og så begyndte de at spille mere rundt, hvilket hjælper dem. De får et par skud, som ikke rigtig bliver farlige. Så blev det vores tur, og vi får nogen gode afleveringer i dybden fra Pedersen Madsen, og hvis det ikke var for deres målmand, kunne vi have vundet med mere.

Vi presser os langsomt op mod deres banehalvdel. Fritzner får nogen gode langskud, dog var overliggeren aldrig med ham. Jeg tror han havde 3-4 skud på overliggeren i dag. Mange af vores forsøg over fløjen til Callesen virker ikke rigtigt. Målet til 1-0 kommer med en stikning fra Pedersen Madsen, som Fritzner for fat på og skyder fra kanten af feltet. Denne gang ingen overligger. Kort efter prøver vi igen over fløjen, og endelig var der noget der virkede, dog blev Dragons hovedstød og Fritzners opsamlere spoleret af en velspillende norsk målmand.

Normændene havde en del gode forsøg, men Stover kunne de ikke komme forbi. Dog er de svære nok til at stover ikke altid kunne holde bolden.

2. halvej: Pehrsen bliver tacklet meget hårdt og må desværre udgå. Bruhn kommer ind. Lidt senere frispark, samme sted som Pehrsen blev tacklet. Almor tager frisparket, og Dragon er sikkerheden selv på hovedstød. 2-0.

I anden halvej synes jeg at det norske forsvar bliver trætte af Dragon og Fritzners pres. I hvert fald kan de ikke tackle Dragon, og han har næsten hele spillet i hans hule hånd. Nordmændede prøver at sende en masse bolde op til deres angriber for at få en chance, men han bliver hele tiden stoppet af et godt dansk forsvar. Norge laver en dobbelt udskiftning. De prøver med en ny angriber fuld af energi, som også er farlig, men Stover holdet buret rent. Dog er de meget tæt på, men godt kommet ud af Stover redder os, og giver dem et hjørne.

Callesen og Bruhn har skiftet plads, og Bruhn forsætter med indlæg fra fløjen dog stadig uden held. Fritzner kommer ud, og ind med berglund hvilket giver os en del chancer, og Pedersen Madsen bliver ved med hans gode afleveringer, hvilket giver os et mål af Berglund. Dagens detalje. Senere er det igen Berglund der for bolden i feltet, dog en aflevering fra forsvaret. han bliver nedlagt og straffe. Drogon, brænder, men samler op og for bolden i nettet.

Rigtig god kamp fra os. Synes der var mange der gav sig 100 %. Jeg har svært ved at finde ud af hvem der spillede bedst.

Stover stod endnu en god kamp, og havde mange vigtige redninger. Godt han holder buret rent. Pedersen Madsen synes jeg også gjorde en god figur. 2 gode assist siger noget, men han havde flere rigtig gode afleveringer. Tænker meget på de 2 stikninger han havde i anden halvej. En til Fritzner hvor han rammer overliggeren, og den anden til 3-0 scoringen af Berglund.

Synes også dragon igen spillede rigtig godt i angrebet. Det går dog ned at han brændte straffesparket, dog godt at han når at få fat i bolden og scorer.

MoM: Heine Pedersen Madsen 1
(edited)
2008-06-28 12:38:36
Skynd dig at smide en spoileralert og en masse mellemrum på din besked.. og så læs dog hvad der står med fedt nederst i forrige indlæg!!
2008-06-28 13:32:05
*Spoiler*




















Fin kamp, hvor defensiven var bundsolid ud fra normale Sokker-standarder. Modstanderne fik en håndfuld chancer (som Stover pillede), men der var ikke de sædvanlige hjerneblødninger. Midtbanen spillede meget alsidigt. Der var faktisk en del afleveringer tilbage til forsvaret, så der blev forsøgt lidt forskelligt. Angrebet var lidt tandløst, men så popper de alligevel op og laver de kasser, der skal til. Jeg er enig i, at Heine PM er en fryd at se på - hold da op hvor skaber han meget for hele holdet! Han satte Callesen i scene (som dog skuffede :-() og gav samtidig frontløberne nogle dybe stikninger at arbejde med. Wow - sådan én vil jeg have :-D

MoM: Heine Pedersen Madsen 2
2008-06-28 14:27:46
Heine har altid været min favorit. Helt fra da jeg selv var landstræner :)

MoM: Heine Pedersen Madsen 3
2008-06-28 16:46:50
Fin sejr, men vi har igen igen lov til at være lidt utilfredse med vores angriberes skarphed. Intet at bebrejde landstræneren der :), men angriberne skal godt nok finde en helt anden skarphed hvis vi skal slå de store hold til VM.
2008-06-28 16:48:38
enig, det ikke godt nok med 4 mål på 23 chancer.
2008-06-28 17:32:42
MoM: Heine Pedersen Madsen 3
Laurits Faaborg 1;P
2008-06-28 18:04:15
Deres mand Osvold var også skarp, men vi skal jo kåre en af vore egne. Det bliver også Heine PM herfra, så:

Heine Pedersen Madsen: 4
Edit: og Faaborg 1
(edited)
2008-06-28 18:18:02
Av av av. Ser først nu at Lenny P fik en skade på 26 dage. Skidt, ikke mindst for hans udviklings skyld.

Så håber jeg dog vi kan se frem til en masse landskampe med både Heine PM og Benny A på midtbanen samtidig. Benny A. kan nemt udfylde den defensive midt også
2008-06-28 22:53:41
lor... kamp! Lenny Pehrsen skadet 26 dage:-(
2008-06-29 01:05:04
Ja den er godt nok skidt. Ærgelig skade!
2008-06-29 11:54:04
for satan kabber, kunne sku ikke rigtig undgå at se resultatet ........