Subpage under development, new version coming soon!
Subject: Myte-buster
Kunstig intelligens... Er det når en spiller med tragisk teknik forsøger at drible forbi en Guddommelig tackler?:-)
Tror også spilfordelingen har indflydelse på hurtigheden for afleveringen, men tror også det har indflydelse på om bolden sendes f.eks. frem til angribere (winger) eller håbløs tilbage til en forsvarsspiller, men tror ikke spilfordelingen har indflydelse på f.eks., hvor godt placeret pågældende angriber (wing), der modtager afleveringen er.
Tror også spilfordelingen har indflydelse på hurtigheden for afleveringen, men tror også det har indflydelse på om bolden sendes f.eks. frem til angribere (winger) eller håbløs tilbage til en forsvarsspiller, men tror ikke spilfordelingen har indflydelse på f.eks., hvor godt placeret pågældende angriber (wing), der modtager afleveringen er.
Det er vel nød til at være en trossag indtil andet er officielt bevist :)
Imens argumenterer jeg bare videre:
Jeg vægter også selv pasninger lidt højere end spilfordeling, men optimalt ville jeg gerne ha' den lige så højt op. Tror bestemt mine fløje ville kreere flere af "de rette" sukkerballer. Jeg tror ikke det er tilfældigt om de vælger den opdækkede mand ved forreste stolpe eller den frie angriber ved bagerste (at det så kan ende i en assist alligevel er jo så afhængigt af angribernes evner samt held i hovedstødsduellen. Men chancen for mål kunne måske værre større ved den anden løsning). Der er også forskel på ”sukkerballer”. I min øjne er en uhyggelig præcis aflevering ikke nødvendigvis en sukkerbal (hvis den f.eks. er adresseret åbenlyst idiotisk), lige som en dyb stikning heller ikke behøver være den sukkerbal den ligner. Dine venskabs- og cupangribere overmatcher ofte deres modstandere på alle punkter og derfor skal der måske blot en dyb skævert til at skabe en på forhånd vundet løbeduel og efterfølgende assist. Det er ikke sikkert Jonas ville have samme assistsucces i ligakampene selvom han fik lige så mange muligheder :)
I øvrigt kan alle naturligvis lykkes med alt i dette spil ligegyldig hvor ringe evnen er - lige som en mønt også en gang imellem lander på højkant - højere evner er jo bare en højere procentchance for succes. Jeg har set en af mine markspillere på mål med håbløs målmandsspil redde skud fra en fremragende målscorer på klos hold, men beviser det at høj målmandsspil er unødvendigt? Jeg har også set Brian Traylor score 2 gange i en landskamp med svag målscoring mod en landsholdskeeper, og engang kringlede en af mine tidligere fløje den over i modsatte krog fra en meget spids vinkel mod PFU’s keeper – han havde også svag målscoring. Det får mig dog heller ikke til at opgive målscoring hos mine angribere. :)
Imo, er PM = idéen/tanken og pasninger = den praktiske udførelse af idéen/tanken. Derfor er de begge naturligvis meget vigtige. Jeg tror at lavere PM = generelt mere "simpelt" spil (hvilket jo stadig kan være præcist nok hvis pasningsevnen er der), mens højere PM generelt = mere "klogt" spil. Ser man en landskamp med de polske NT midtbanemonstre, som med garanti har høj PM, synes jeg tydeligt det viser sig hvor nyttig PM er.
Jeg ved det ikke er let at indkode en spiller-AI i form af spilfordeling, som jeg nævner ovenfor, men jeg tror alligevel det er det polakkerne har fået gjort pænt godt i dette spil. Måske er jeg for optimistisk, men jeg tror nu PM er mere anvendelig end den almene opfattelse gør den til (og sådan bør den også være, imø). :)
Imens argumenterer jeg bare videre:
Jeg vægter også selv pasninger lidt højere end spilfordeling, men optimalt ville jeg gerne ha' den lige så højt op. Tror bestemt mine fløje ville kreere flere af "de rette" sukkerballer. Jeg tror ikke det er tilfældigt om de vælger den opdækkede mand ved forreste stolpe eller den frie angriber ved bagerste (at det så kan ende i en assist alligevel er jo så afhængigt af angribernes evner samt held i hovedstødsduellen. Men chancen for mål kunne måske værre større ved den anden løsning). Der er også forskel på ”sukkerballer”. I min øjne er en uhyggelig præcis aflevering ikke nødvendigvis en sukkerbal (hvis den f.eks. er adresseret åbenlyst idiotisk), lige som en dyb stikning heller ikke behøver være den sukkerbal den ligner. Dine venskabs- og cupangribere overmatcher ofte deres modstandere på alle punkter og derfor skal der måske blot en dyb skævert til at skabe en på forhånd vundet løbeduel og efterfølgende assist. Det er ikke sikkert Jonas ville have samme assistsucces i ligakampene selvom han fik lige så mange muligheder :)
I øvrigt kan alle naturligvis lykkes med alt i dette spil ligegyldig hvor ringe evnen er - lige som en mønt også en gang imellem lander på højkant - højere evner er jo bare en højere procentchance for succes. Jeg har set en af mine markspillere på mål med håbløs målmandsspil redde skud fra en fremragende målscorer på klos hold, men beviser det at høj målmandsspil er unødvendigt? Jeg har også set Brian Traylor score 2 gange i en landskamp med svag målscoring mod en landsholdskeeper, og engang kringlede en af mine tidligere fløje den over i modsatte krog fra en meget spids vinkel mod PFU’s keeper – han havde også svag målscoring. Det får mig dog heller ikke til at opgive målscoring hos mine angribere. :)
Imo, er PM = idéen/tanken og pasninger = den praktiske udførelse af idéen/tanken. Derfor er de begge naturligvis meget vigtige. Jeg tror at lavere PM = generelt mere "simpelt" spil (hvilket jo stadig kan være præcist nok hvis pasningsevnen er der), mens højere PM generelt = mere "klogt" spil. Ser man en landskamp med de polske NT midtbanemonstre, som med garanti har høj PM, synes jeg tydeligt det viser sig hvor nyttig PM er.
Jeg ved det ikke er let at indkode en spiller-AI i form af spilfordeling, som jeg nævner ovenfor, men jeg tror alligevel det er det polakkerne har fået gjort pænt godt i dette spil. Måske er jeg for optimistisk, men jeg tror nu PM er mere anvendelig end den almene opfattelse gør den til (og sådan bør den også være, imø). :)
Kunstig intelligens: I dette tilfælde evnen til at se, hvem det er smart at spille bolden til.
Med hensyn til Jonas og lette modstandere, så sammenligner jeg ham ikke med dem, der spiller ligakampe. Jeg sammenligner ham med dem, der spiller de samme kamp som han selv, og som på trods mere end dobbelt så god spilfordeling og tilsvarende pasningsevne ikke formår at holde et bedre snit. Tvært imod. :)
Du har muligvis ret i (jeg har jo heller ingen beviser), at en midtbanespiller med høj spilfordelingsevne oftere vil spille en mand, der står helt fri, mens en anden spiller mere direkte mod målet. Men spørgsmålet til dit landsholdseksempel er, om nogle af vores stærke modstanderes flotte midtbanespil ikke lige så vel kan være et spørgsmål om teknik og pasningsevner. Og at spilfordelingen primært betyder, at de aldrig rigtig risikerer for alvor at blive tacklet, fordi de ikke varmer klatten (hvilket jo unægtelig også er en stor fordel - bare en anden fordel), så spillet kan flyde - og se flot ud. Jeg synes nemlig også, at vores modstandere som regel spiller meget direkte mod målet og kun sjældent på tværs. Sokker er i mine øjne et kick and rush-spil.
Uanset hvad er det dog et forfriskende element, at Sokker stadig er fyldt med hemmeligheder. Og at der kun findes få endelgyldige sandheder om spillets natur og opskriften på succes. :)
Du har muligvis ret i (jeg har jo heller ingen beviser), at en midtbanespiller med høj spilfordelingsevne oftere vil spille en mand, der står helt fri, mens en anden spiller mere direkte mod målet. Men spørgsmålet til dit landsholdseksempel er, om nogle af vores stærke modstanderes flotte midtbanespil ikke lige så vel kan være et spørgsmål om teknik og pasningsevner. Og at spilfordelingen primært betyder, at de aldrig rigtig risikerer for alvor at blive tacklet, fordi de ikke varmer klatten (hvilket jo unægtelig også er en stor fordel - bare en anden fordel), så spillet kan flyde - og se flot ud. Jeg synes nemlig også, at vores modstandere som regel spiller meget direkte mod målet og kun sjældent på tværs. Sokker er i mine øjne et kick and rush-spil.
Uanset hvad er det dog et forfriskende element, at Sokker stadig er fyldt med hemmeligheder. Og at der kun findes få endelgyldige sandheder om spillets natur og opskriften på succes. :)
Det kan heldigvis gøres med simplere midler end kunstig intelligens - ellers havde greg & Co. virkelig et problem ;-)
Ethvert spil af denne art kan ses som en formalisering: et forsøg på at udtrykke en del af virkeligheden formelt. Når man formaliserer noget, kan det behandles af computere (derfor er fx formalisering af sprog meget interessant, for kan man logisk beskrive alle sprogets detaljer, kan man også lave perfekte oversættelsesprogrammer). Det betyder også, at der ikke er noget hokus-pokus i Sokkers game engine - der er en farligt masse objekter og regler for deres indbyrdes relationer.
Vi ved fx fra det defensive arbejde, at GE kan fastslå hvilken spiller, der er tættest på bolden. Så kunne man også forestille sig, at den kan vurdere, hvilken spiller der er længst fra en modstander. Allerede der kunne PM få indflydelse. Har man fx 5 afleveringsmuligheder kan GE rangere dem efter lige så mange parametre, som udviklerne har formaliseret - er det en aflevering frem eller tilbage? Hvor fri står medspilleren? Hvem er tættest på ham, der afleverer? Hvor tæt på mål er ham, der afleverer? Er det bedre at drible? osv. Alt i alt kan det munde ud i en rangliste over mulige afleveringer. her kommer PM så ind i billedet - hvilken løsning vælger spilleren?
Pasninger kender vi - det handler så om, hvor godt spilleren eksekverer den valgte løsning.
Lyder det plausibelt? :-)
(edited)
Ethvert spil af denne art kan ses som en formalisering: et forsøg på at udtrykke en del af virkeligheden formelt. Når man formaliserer noget, kan det behandles af computere (derfor er fx formalisering af sprog meget interessant, for kan man logisk beskrive alle sprogets detaljer, kan man også lave perfekte oversættelsesprogrammer). Det betyder også, at der ikke er noget hokus-pokus i Sokkers game engine - der er en farligt masse objekter og regler for deres indbyrdes relationer.
Vi ved fx fra det defensive arbejde, at GE kan fastslå hvilken spiller, der er tættest på bolden. Så kunne man også forestille sig, at den kan vurdere, hvilken spiller der er længst fra en modstander. Allerede der kunne PM få indflydelse. Har man fx 5 afleveringsmuligheder kan GE rangere dem efter lige så mange parametre, som udviklerne har formaliseret - er det en aflevering frem eller tilbage? Hvor fri står medspilleren? Hvem er tættest på ham, der afleverer? Hvor tæt på mål er ham, der afleverer? Er det bedre at drible? osv. Alt i alt kan det munde ud i en rangliste over mulige afleveringer. her kommer PM så ind i billedet - hvilken løsning vælger spilleren?
Pasninger kender vi - det handler så om, hvor godt spilleren eksekverer den valgte løsning.
Lyder det plausibelt? :-)
(edited)
Tjoh, selvfølgelig kan du kode en masse parametre ind. Men jeg holder nu på, at det er svært at kode noget definitivt om, hvordan parametrene skal rangordnes og spille sammen, for at det bliver mest effektivt - andet end at det selvfølgelig altid er godt at prøve at spille en angriber, der står fri i feltet. Det prøver spilfordelingssvage spillere nu altså også i mine øjne. Jeg kan i hvert fald ikke opfatte nogen synlig forskel mellem de valg af afleveringer, der bliver truffet af spilfordelings-svage kontra spilfordelings-stærke spillere. Men det afhænger måske bare af øjnene, der ser. :)