Azərbaycan dili Bahasa Indonesia Bosanski Català Čeština Dansk Deutsch Eesti English Español Français Galego Hrvatski Italiano Latviešu Lietuvių Magyar Malti Mакедонски Nederlands Norsk Polski Português Português BR Românã Slovenčina Srpski Suomi Svenska Tiếng Việt Türkçe Ελληνικά Български Русский Українська Հայերեն ქართული ენა 中文
Subpage under development, new version coming soon!

Subject: [DK] Danmark - Tyrkiet

  • 1
  • 2
2008-07-26 11:35:05
Så er der venskabskamps-hul i kalenderen. Det har været en travl uge for mig i det virkelige liv, så for en gangs skyld er I sluppet for at få overspammet konferencen op til kampen. Men nu kan jeg vist ikke bevare den tavse facade længere. Hermed et par ord om dagens modstander. :)

Sidst vi mødte Tyrkiet, lå de og rodede rundt i den tunge ende af verdensranglisten, omkring nummer 50 så vidt jeg husker. Jeg undrede mig i hvert fald over det dengang, for der er tale om et ganske stort Sokkerland med 2500 brugere - og deres landshold er heller ikke helt ueffent. Siden dengang er der dog også sket ting og sager. De har næsten nået at indhente os på ranglisten, hvor de pt ligger nummer 22.

Dagens kamp er en U21-kamp. Jeg ved stort set nada om det tyrkiske U21-hold. Dels har jeg kun brugt ganske kort tid på at scoute, og dels har vi vist ikke set denne generation i aktion nogensinde før. Men Tyrkiets antal brugere taget i betragtning tror jeg desværre, at vi skal indstille os på en hård medfart i dag...

Det meste af min tid som landstræner i denne uge er gået med at få noget, der bare minder om et overblik over vores egne muligheder. Det er et stort arbejde at skulle finde og sætte sig ind i en ny U21-spillertrup. Heldigvis var der et udgangspunkt i form af de spillere, der hang på i truppen, fra da de var 20 i sidste sæson. Men det har været nødvendigt at finde flere, så der har været gang i mailboksen.

Dette er, hvad jeg er endt op med. Vi prøver at bruge den gode, gamle Tordenskjold-taktik, fire-tre-tre med trekant på midten, selvom jeg har en mistanke om, at vores forsvarskæde kan få det svært. Navnene siger jer sikkert ikke alverden:


1 Jarne Svejstrup GK
2 Aqqaluk Ludwig von Wahl DEF
3 Rane Vilborg DEF
4 Nilavs Buck DEF
5 Mickei Lerjel DEF
6 Aksel Thorup MID
7 Thorvald Robertson ATT
8 Helmer Roemer MID
9 Joacim Stougaard MID
10 Herman Lindner MID
11 Roland Meadows ATT

12 Ralph Egholm GK
13 Elif Harris DEF
14 Immanuel Wefring MID
15 Åmund Lee ATT
16 Esben Lund-Hansen MID

Åmund Lee og Immanuel Wefring får chancen fra 60. minut. Det bliver i stedet for Thorvald Robertson og Joacim Stougaard.


Lad os krydse fingre for en sejr. God kamp! :)
2008-07-26 12:50:34
*** SPOILER ***














Som ventet blev vi en anelse overmatchede i dag. Jeg synes, det virkede om, at der for mange steder på banen var tale om en lille klasseforskel (primært med tacklinger og teknik) i de forskellige mand mod mand-dueller. Måske bedst illustreret ved fløjenes arbejde: Hvor deres fik masser af løb og endda endte med at trække et rødt kort på Lerjel, var vores mand mere anonym og fik ikke meget ud af det. Deres mand havde dog også lidt bedre plads derude, hvilket kun er naturligt, når de spiller med femmands-kæde med backer, der ligger langt ude i siden.

Og så synes jeg, at det meste af vores spil var noget juks. Det er altså slående, hvor stor forskel der er på A-holdet og de unge fyre, når man ser på for eksempel kvaliteten i afleveringerne. Det var virkelig svært at få noget opspil til at fungere. Vores angrebslinie lå egentlig ret perfekt i forhold til deres forsvarslinie, men heller ikke her var der noget at komme efter. Stort set ingen tacklinger af deres bagerste, driblinger fra vores forreste eller friløbere kunne det blive til.

Alt i alt en halvslatten indsats, og selvom Jarne laver et fælt drop ved 0-2 målet, må vi alligevel tilskrive ham, at vi trods alt kom fra kampen med skindet på næsen og et hæderligt nederlag. Derfor...


Dagens MoM-afstemning:

Jarne Svejstrup 1
2008-07-27 03:02:15
Er der slet ingen, der har set dagens landskamp? :)
2008-07-27 03:10:45
nope, men synd vores GK ikke hedder Jacob til fornavn...
2008-07-27 03:16:43
nej, men jeg kan da lige se den nu hvis det er det;)
2008-07-27 03:32:51
på trods af et kæmpe drop ved det 2 mål er jeg enig i at Jacob Svejstrup var dagens MoM...
2008-07-27 09:51:33
Jeg så det meste af den. Måtte hoppe ud i 2. halvleg.

Tyrkerne var klart bedst, men populært sagt så "står vi godt på banen".

Der er mange gengangere fra sidste års U21 og der er i hvert fald nogle fornuftige spillere i årgangen. Specielt Herman Lindner husker jeg som et kæmpe talent.

Det er svært at kåre en MoM. FoM var derimod nok Mickei Lerjel. Han blev desværre ret rundtosset af Tyrkernes fløj.
2008-07-27 11:34:59
Ja, Herman er ganske god på papiret. Derfor var det også så slående, at det netop var ham, der så så middelmådig ud i sammenligningen med sit tyrkiske modstykke. Det kan dog have en del at gøre med den direkte modspiller, hvor Lerjel ganske enkelt kom til kort.

Jeg ved ikke, om jeg synes årgangen er specielt god. Jeg har lidt den samme opfattelse, som jeg har haft de seneste to sæsoner, jeg har været landstræner - at det er gået lidt ned ad bakke i forhold til den forrige årgang. Men eftersom mange af dem er gengangere fra i fjor, må den i sagens natur være bedre end i hvert fald den sidste. :)

Jeg er dog ikke imponeret. Specielt forsvaret virker tyndbenet, mens bredden er nærmest ikke-eksisterende på midtbanen. Angrebet er ok. Dog uden at vi har en Visti Fritzner-agtig type på vej frem med stormskridt.
2008-07-27 12:08:00
hvornår er Josef Melchiorsen klar til u 21 fodbold?
2008-07-27 12:26:10
Godt spørgsmål. Har du nogle data på ham?
2008-07-27 12:40:31
nope men altså manden er 19 år og næsten 5 millioner værdi.
altså hans teknik er vel oppe omkring magisk uddødelig snart.
2008-07-27 12:50:30
Jeg har spurgt ejeren nu. Men en enkelt evne, der trænes tårnhøjt op, giver jo også en høj værdi, uden at spillerens samlede kvalitet nødvendigvis følger med. Så det kan sagtens tænkes, at han har brug for at blive afrundet.

Tag en spiller som den næsten mytologiske Brian Traylor. Skiftende landstrænere har længe ventet på, at hans afslutningsevne begyndte at følge bare nogenlunde med hans udødelige+ teknik og hurtighed. Men det ser næsten ud til, at projektet er blevet droppet af hans træner.

Josef's seneste transferpris taget i betragtning kan der dog næppe være tvivl om, at han er en spiller med potentiale.
2008-07-27 12:53:56
nej uden tvivl.
altså tor får snart mange måneder siden der var josef genial teknik udemærket hurtighed og udemærket afslutninger.
så han skal helt sikkert rundes af. men hvem ved hvad hans skills er nu (:
2008-07-27 23:07:37
Efter at have fået en tilbagemelding fra hans ejer, har jeg netop indkaldt ham til senere brug. Han er sgu meget fed allerede nu. :)
2008-07-27 23:10:54
Tak frede. Det var lige præcist ham jeg efterspurgte i en tidligere Tråd. Han er virkelig en kommende stjerne.
2008-07-27 23:16:39
I forsvaret er det i hvert fald svært at slå sidste års super årgang. Til sammenligning er de nuværende startere et stykke fra de 2 stortalenter vi havde sidste år.

Det med midtbanen kender jeg selv alt for godt til. Heldigvis dukkede der nogle spillere op undervejs i sæsonen. Næste sæson kan jeg godt love at have 1-2 seriøse emner til midtbanen parat. :)
  • 1
  • 2