Azərbaycan dili Bahasa Indonesia Bosanski Català Čeština Dansk Deutsch Eesti English Español Français Galego Hrvatski Italiano Latviešu Lietuvių Magyar Malti Mакедонски Nederlands Norsk Polski Português Português BR Românã Slovenčina Srpski Suomi Svenska Tiếng Việt Türkçe Ελληνικά Български Русский Українська Հայերեն ქართული ენა 中文
Subpage under development, new version coming soon!

Subject: Hjælp til en ny manager

  • 1
2026-01-14 12:44:57
Perpeter to All
Hej alle.

Jeg håber et par af jer, har tid til et godt råd. Jeg har overtaget et hold i 1. Division. Men Uanset hvad jeg gør, bliver jeg krøllet 8-0, 10-0 osv. i hver kamp. Spillerne virker overhovedet ikke til at kunne være med i division. Er det her normalt ?

Det tager tid at udskifte et helt hold. Og det virker lidt som om det er eneste løsning. Jeg har forsøgt med to taktikker. En 4-5-1 fra spillet og en jeg selv lavede. Men holdet kan slet ikke følge med. Jeg har spillet Hattrick i mange år, men det virker som om jeg burde have været i en meget laverer division, her i Sokker.

Input er yderst velkomne.

PEPE
2026-01-14 17:51:07
Hej og velkommen til :o)

Det er helt normalt, du bliver slagtet i starten. Glem derfor æren og resultaterne til at begynde med. Det handler om at tænke langsigtet og langsomt få bygget et hold og en økonomi op, så du senere kan blive konkurrencedygtig.

Måden du gør det på er via træning, træning og træning. Du kan træne spillere til eget brug, men selvfølgelig også til videresalg, så du kan få penge i kassen og videreudvikle klubben via bedre trænere, juniorskole, stadionudvidelse osv. MEN: det er afgørende vigtigt, at du er nærig og ikke bare begynder at kaste penge efter diverse investeringer i starten, for dine indtægter er små i starten og risikoen for konkurs er ægte, hvis du ikke passer på pengene.

Træn kun på unge spillere. Du kan kun træne 10 spillere om ugen i den "rigtige" træning, som er Avanceret Træning på træningssiden. Formationstræning giver kun en brøkdel af den avancerede træning og er derfor kun en slags trøsttræning til de andre spillere. Hver spiller har et skjult træningstalent, så hold øje med hvor hurtigt deres evne stiger og drop dem, hvis det går for langsomt (dvs. talentet er for dårligt).

Søg derfor efter billige (!) unge spillere på transferlisten indtil du har 10 stk. og husk at indstille træningen korrekt på træningssiden. Sørg også for at have en træner, der har tilpas høje evner i de specifikke ting, du ender med at træne, men pas på lønnen - han behøver ikke have høje evner i de ting, du ikke træner her i starten. Spørg her på forum hvis du ønsker tips (krav til spillerevner er anderledes end i HT), men indtil du finder ud af hvad du vil er hurtighed en ok ting at træne. Måske er dine unge spillere Okking og Guldborg potentielle stjerner?

Hvad angår taktik vil de fleste klart råde dig til at lave din egen taktik og fx få forsvaret på linje, så du kan trække offside. Men det vil andre være bedre til at rådgive dig om.
2026-01-14 18:21:25
Her er en af de bedste guides til nye hold

LINK
2026-01-14 18:25:30
Og her er det bedste tool til at tracke træningen hvis du ikke vil bruge 27 kroner om måneden på plus abonnement

sokker assistente link


Husk at opdatere det ugentligt (træningen sker om torsdagen)
2026-01-14 18:28:02
Jeg kan ikke se at du skulle have brugt en hjemmelavet taktik. Husk du skal gemme den under et andet navn end standard taktikkerne og husk du skal bevæge bolden rundt til hver felt for at sige hvor spillerne skal være når bolden er der
2026-01-14 18:39:55
Pps. Din division er ok nem, du har mødt svære hold indtil videre, men der er også en del bots hold. Så smæk en 5 mands bagkæde på og du skal nok vinde lidt kampe og få flere fans og forbedre din ugentlige økonomi... Men som elmomo siger, træning, træning og træning... Du kan lave flere hundrede millioner per sæson når du først er inde i rytmen, men at spille for resultater koster dig i længden altid penge på at spillerne bliver gamle og værdiløse....

Jeg vil anbefale dig en træner med lvl 16 i 3 evner du fokusere på, og fart, teknik og tacklinger er nok det bedste. Køb kun 16, 17 og 18 årige til at træne på, og næsten faktisk ikke engang 18 årige... Hvis du mangler flere råd efter at have læst linket, så sig til
2026-01-15 00:01:24
Velkommen til.
2026-01-15 10:17:58
@adada og @elmomo. Tusind tak for at bruge lidt tid på at hjælpe mig videre. Jeg vil nærstudere de guides der er links til, så jeg ikke stiller unødige dumme spørgsmål.

Men, måske jeg har lavet en fejl. Jeg åbnede ungdomsholdet for 15 spillere. Men guiden siger man skal vente med det. Kan man reducere det igen ? Når jeg forsøger med minus foran et antal, sker der ikke noget. (ps. der er ikke ankommet nogle spillere endnu)
2026-01-15 19:07:40
Kan du ikke sætte antallet til 0?

Juniorskolen er et sjovt aspekt ved spillet i mine øjne (og godt for vores landshold), men det giver ikke rigtig mening at gå i gang med den, før økonomien er på plads og du har råd til en ordentlig juniortræner - udover udgiften til selve skolen, s'føli.
2026-01-15 20:27:23
Den ændrer ikke antallet med det du skriver, men til det du skriver.. og så kan man også højest få 6 nye om ugen, så har man f.eks. 8 juniorer skriver man 14.... Men vent til du har råd til en utrolig i General niveau juniortræner... Så skriv 0

En af mine sokker venner har lige genstartet for 7 måneder siden med helt ny account og han har allerede 120 millioner på kontoen og unge spillere til en værdi af cirka 300-400 millioner ....hans eksempel er dog ekstremt fordi han bruger en til to timer på spillet om dagen og ved hvad han laver... Og så har han også været ret heldig med at vildt mange af de billige talenter han købte var talentfulde (stiger hurtigt)... Men siger det for at sige man godt kan komme hurtigere i gang med spillet end mange tror, hvis man lægger en indsats i det.... Jeg spillede selv til 70 rating allerede efter 2,5 år og bortset fra cirka 3-4 år hvor jeg har enten fokuseret på unge spillere eller holdt holdet i dvale, har jeg genereret nok indkomst til at finansiere et hold der spiller til mellem 70 og 80 rating i små 10-12 år... Men igen, jeg er også en af de hardcore sokker fanatikere der bruger en del tid på at planlægge træning og sælge og købe med hjemmearbejdet gjort rigtigt med grafer der viser hvor hurtigt de stiger i træning (meget vigtig ting at gøre), og jeg gjorde dette som rookie i starten....

Men ligemeget hvor stort dit engagement i spillet må blive, vil jeg byde dig hjertelig velkommen, man kan også have det sjovt herinde uden at være fanatisk, 5-15 min om dagen (efter man først er kommet igang med spillet) kan også gøre meget hvis man er effektiv med sin tid.

Og så lige en sidste ting. Sæt alarm til når du skal byde på en spiller xD haha

Pps. Hvis du gerne vil spille det ret seriøst, så er min indbakke klar til alverdens spørgsmål
2026-01-16 08:20:09
Det tilbud tager jeg imod.

I en eller anden form, er det fedt, at spillet ikke er så nemt, men har potentiale. Det er nøjagtigt sådan noget der er sjovt at rode med.

Tusind tak for hjælpen.

PEPE
  • 1