Azərbaycan dili Bahasa Indonesia Bosanski Català Čeština Dansk Deutsch Eesti English Español Français Galego Hrvatski Italiano Latviešu Lietuvių Magyar Malti Mакедонски Nederlands Norsk Polski Português Português BR Românã Slovenčina Srpski Suomi Svenska Tiếng Việt Türkçe Ελληνικά Български Русский Українська Հայերեն ქართული ენა 中文
Subpage under development, new version coming soon!

Subject: Sokker Sportsnyt!

  • 1
2007-01-12 19:55:31
Macleod [del] to All
Godaften og velkommen til foerste udgave af Sokker Sportsnyt!
Vi stiller straks om til vores reporter på linjen:

Med VM overstået, er det interessant at høre lidt fra landstræner Crameren, der har vaeret chef for de bedste danske spillere i halvanden sæson:

Hvilken kamp har været den bedste under din tid?

- Det må næsten være vores sejr over England i den indledende runde, der også sikrede os sejren i gruppen. Det var en helt vild fed fornemmelse at slå et stærkt hold med, på papiret, bedre spillere.


Mange læsere vil gerne gense landsholdets bedste øjeblikke. Hvilket mål synes du er det bedste?

- Puuha, der er flere gode. Men et par skud fra hoften:
Abernathys assist over en tredjedel banelængde, der splitter hele det engelske forsvar i ovennævnte kamp, og som knaldes flot ind af Berglund.
Strouds høje assist fra bagerste rækker og frem til en tændt Vinzents, der first-timer den med hovedet fra kanten af feltet over i modsatte hjørne – vanvittigt mål (Danmark – Østrig d. 28-10-2006).
Berglunds utroligt flotte langskud i VM-kampen mod USA d. 23-12-2006.
Og så er der de mange mål skabt på gennembrud og flotte indlæg fra vores fløje. Svært at isolere et mål som det bedste.


Hvilken stamspiller synes du er den vigtigste for holdet?

- Jeg har ærligt talt svært ved at fremhæve nogen. Rathe, Stroud og Mogensen er meget vigtige i bagerste geled, da de udover at være hurtige tacklere også kan spille bolden fremad. Vores defensive mids – Heine, Abernathy og Richards er utroligt vigtige centralt grundet deres alsidighed. Bannan og Vestervig har været meget vigtige brikker i offensiven, og Berglund og Vinzents alsidighed samt store hurtighed har vist sig højst anvendelig. Alt i alt mener jeg landsholdets styrke ligger i holdet som helhed og ikke hos enkelte spillere – alle på banen kan som regel spille bold (PM + pasninger) og det giver mange chancer.


Hvilken spiller har især indfriet dine forventninger?

- Stover har mange gange reddet helt åbne skudchancer fra topklasseangribere, og det selvom hans værdi ikke virker imponerende i forhold til de fleste målmænd vi har stået overfor denne sæson. Men også Heine synes jeg har levet godt op til forventningerne som midtbanegeneral (når han da ikke lige vælger at skyde på mål). Han udvikler sig med lynets hast. Berglund er også værd at nævne her – han har scoret nogle flotte mål mod nogle af verdens bedste keepere..


Hvilken spiller har i forhold til hans evner været en skuffelse?

- Jeg hælder altså til Gorm Vestervig. I de seneste flere kampe har han for ofte valgt åndsbolde-løsninger som at skyde på mål ude fra hjørneflaget, mens mindst én blank angriber i feltet har revet sig i håret.


Sportsnyt har opsnappet at du har et personligt forhold til flere af spillerne, hvilken spiller er din yndlingsspiller?

- Det er jo svært at være helt objektiv når ens egen midtbanegeneral og bedste spiller er fast fløj på landsholdet, men udover Bannan vil jeg atter nævne Richards, Abernathy og specielt Heine. Jeg synes de tre har en kanon sammensætning af evner og har en god følelse når de tre er i form og på banen.


Nu da VM er overstået, skal DK til at spille U-21 VM. Hvad er dine ambitioner for denne turnering?

- Umiddelbart tror jeg vi kan komme langt, måske helt til finalen hvis det flasker sig. Vi har en rigtig god og bred U-21 trup synes jeg. Men det er svært at vide hvor de andre lande befinder sig styrkemæssigt. Ranglisten kan ikke bruges som indikation, da placeringen jo er opnået med deres A-hold. Selv lande med kun 4-5 sæsoner på bagen kan jo i princippet have et godt U-21 hold hvis de har været heldige med talentgeneratoren og spillernes managere har forstået at træne dem ordentligt.


Hvilken spiller tror du bliver vores nye stjerne?

- Brian Traylor bliver et monster i forreste linie så snart ejeren får tanket noget mere målscoring på ham. I forsvaret må jeg sige Alomar (sorry Macleod). Han er kun 20 og allerede en meget alsidig forsvarsspiller, der også kan vælge at gøre karriere som en super defensiv midt. På midten har jeg selv et par mulige emner, men der er tæt kamp om midtbanen.


Da du kender de unge poders evner, tror du DK har mulighed for fremtidig succes med A-landsholdet?

- Bestemt. Det varer ikke længe før flere af vores A-holdsspillere overhales af spillere fra U-21 truppen. Og som i kan se rummer denne trup allerede ca. 30 spillere af høj kvalitet. Så det ser ud til at bredden kun er på vej til at blive større og bedre.


Generelt set, hvad er det bedste aspekt ved at vaere landstræner?

- At man kommer til at kende næsten hele Macleods hold ;)
Nej, noget af det bedste er at man virkelig udvikler sig som taktikker når man står med en overflod af gode spillere til næsten enhver position til sin rådighed, og når man kun møder engagerede managere der forstår at variere taktikken. Og så er det herligt at være en del af den fællesskabsfølelse som landsholdet kan bringe frem i os når de hiver sejre hjem som den over England.


Hvad irriterer dig grænseløst ved at bestride posten som varetager af DKs Creme de la Creme?

- Folk der spammer enten min mailbox eller databasen med oldboys spillere og andet skidt uden at tage hensyn til om de opfylder minimumskravene. At nogle glemmer at opdatere deres landsholdsspiller(e) og at man er nød til at rykke dem. At Brian Traylors manager ikke har reageret på nogen mails vedrørende hans evner – jeg kender stadig ikke hans præcise evner, og i den forbindelse vil jeg sige at det er lidt småirriterende ikke at kunne se de udtagne spilleres evner direkte – det er jo heller ikke alle managere man kan stole på.
Hmm… jo, og så kan det irritere lidt at man nogle gange er så presset at det går ud over hyggen omkring ens eget hold.


Til slut er det nærliggende at spørge lidt ind til det hold du arbejder for i hverdagen, Team Niløse. Så hvad er dine ambitioner med Team Niløse?

- Mit mål er vel som alle andres at vinde superligaen, men ikke endnu. Jeg er inde i en fase hvor jeg snart skal finpudse lidt på en del spillere jeg har trænet meget længe på. Når de er solgt skulle der være kapital til et par fine forstærkninger på visse nøglepositioner. Derudover er min ambition at gøre holdet så dansk som muligt med tiden. Jeg finder også stor glæde i at udvikle talenter fra egne rækker.


Hvordan har du tænkt dig at opnå dem?
- Med langsigtet og alsidig træning. Se ovenfor. Tålmodighed er et nøgleord i dette spil.


Sportsnyt takker for tiden. Nu skal vi op i logen og nyde de gratis varer før lørdagens kamp mod Tjekkiet!
2007-01-12 20:04:06
det fandme godt arbejde lækkert interview
2007-01-12 20:31:12
Herligt interview :)
2007-01-12 20:35:58
ALOMAR, ALOMAR, ALOMAR, ALOMAR, ALOMAR, ALOMAR, ALOMAR, ALOMAR, ALOMAR, ALOMAR, ALOMAR, ALOMAR,


Hørte du det Macleod, stop med at skrive PM hvor du udfordre mig med Handsken. Det er jo synd for en ellers medium spiller.
2007-01-12 20:56:37
Fight, fight, fight.... :D

Nice tiltag og noget man kan håbe på bliver en fast tradition. Thumbs up, rejsende Mac.
2007-01-12 21:48:18
cool :-)

gode spørgsmål og gode svar.... alt i alt god læsning.
2007-01-13 00:48:03
Godt arbejde og god læsning.
2007-01-13 01:18:45
Supert. Man keder sig aldrig på sokker.org
2007-01-13 19:37:12
Takker for de paene ord!
Sportsnyt fortsaetter i naeste uge, med nye "dybdeborende" spoergsmaal.

Til info vil der komme interviews med managers fra mange forskellige divisioner og hold. Ikke kun landstraenere og andre psykopater.
2007-01-14 01:29:19
Hov! ;)
2007-01-17 01:09:43
Smukt Macleod - dejlig læsning :-)
  • 1